Maler ved salg og flytning

Maler ved salg og flytning

Når du skal sælge din bolig eller flytte fra en lejebolig, skal den tit males og renoveres. Vi kommer gerne ud og maler, hvor der er behov – både lofter, vægge, gulve, lister og andet træværk. Er der behov for udendørs malerarbejde, kigger vi også gerne på det.

Mange, der er på udkig efter en ny bolig, har tit svært ved at se mulighederne ved boligen eller ønsker måske at flytte ind i en flot nyrenoveret bolig, hvor de ikke selv skal gøre noget. Derfor kan en opfriskning af malingen på vægge, lofter eller andet være en nem løsning og derved hurtigere resultere i et salg.

Ved fraflytning af lejebolig er det tit, at man skal male eller renovere efter boligforeningens regler og aftaler. Vi arbejder tæt sammen med mange lejerforeninger og er vant til at give diverse lejligheder en opfrisker.

Den Hollandske Malermester giver gerne et tilbud på jeres projekt, og vi vægter professionalisme, kvalitet og god service meget højt. Vi arbejder med udgangspunkt fra vores kontor og værksted i Ishøj og udfører flest opgaver i København, hovedstadsområdet og på Sjælland, men kommer ud i hele landet.

Kontakt os på tlf. 23 48 85 01 eller skriv til os, så kigger vi på dit projekt og giver et tilbud på malerarbejde ved flytning.

Sælg boligen hurtigere med et friskt lag maling

Skal du sælge din ejerbolig, kan det være en god idé at male boligen før du begynder at holde fremvisninger af boligen. En nymalet bolig giver et flot og friskt indtryk, og så er det ofte nemmere og hurtigere at sælge boligen. Boligkøberen vil også tit være tilfreds med at overtage boligen som beset hvis den er blevet malet indenfor det sidste halve år, og der ikke er opstået skader eller slid på malingen.

Når boligen skal sælges, er det tit en fordel at vælge en neutralt farve, så køberen bedre selv kan forestille sig hvordan de vil indrette sig. I de fleste tilfælde bliver vægge og loft malet hvide. Hvis køberen vil have en farve på væggen, er det nemt at male over den hvide farve. En kraftig eller mørk farve kan virke meget dominerende, og det kan være svært for køberen at forestille sig hvordan deres møbler og stil skal fungere i boligen – også selvom der er renoveret i en flot og gennemført stil.

Maling ved flytning fra lejebolig

Når du flytter fra din lejebolig, skal du ofte renovere boligen. De præcise regler og aftaler for renovering af boligen vil for det meste stå i din lejekontrakt. Reglerne kan være meget forskellige fra lejerforening til lejerforening, så det er en god idé at tjekke hvor meget og hvad du skal renovere, når du flytter fra boligen.

I de allerfleste lejekontrakter forudsættes det at arbejdet skal udføres i en god kvalitet og derefter godkendes ved et flyttesyn. Kvaliteten skal for det meste være som hvis en fagmand har udført opgaven. Hvis istandsættelserne ikke bliver godkendt ved flyttesyn, vil de fleste lejerforeninger hyre en fagmand til at udføre opgaven på fraflytters regning.

Derfor kan det være en rigtigt god idé at få en fagmand til at udføre arbejdet fra begyndelsen. Så er du sikker på at få et grundigt udført arbejde, der lever op til flyttesyn og slipper for ekstraudgifter. Bruger du et professionelt håndværkerfirma står de på mål for kvaliteten, og hos Den Hollandske Malermester giver vi gerne en garanti på malerarbejdet. Vi har stort fokus på høj kvalitet og grundigt udført arbejde, så vi er sikre på at resultat kan tåle et flyttesyn.

Kontakt os for at høre, hvordan vi kan hjælpe dig eller for et uforpligtende tilbud

Efter aftale med køber

Har du i forvejen hvide eller relativt neutrale vægge, kan du måske vente med at få malet væggene til du er fraflyttet boligen. Hvis du bor i et område, hvor boligsalget generelt går hurtigt, vil helt nymalede vægge ofte have mindre betydning ved fremvisning.

Måske vil køber gerne renovere dele af boligen, og så er det spildt at male hele boligen. Derfor kan det også være en fordel at aftale med køberen, hvad der skal males. Måske vil køberen faktisk også gerne have farve eller tapet på væggene, og så kan der eventuelt laves en aftale omkring det.
Når du først får malet efter du har solgt huset og er fraflyttet, slipper du også for at skulle flytte rundt på møbler flere gange. Det er nemt og hurtigt at måle vægge i tomme rum, og du slipper for bekymringer om vægge og lister bliver skrabede under flytningen.

Nymalet og klar til indflytning

Nogle boliger skal du selv male ved indflytning. Det ses oftest på det private lejemarked, eller når du køber bolig. Hvis det er muligt, er det ofte en fordel at få malet før du begynder at flytte ind. Når du selv skal have malet før indflytning, kan du også vælge farve på væggen og få noget der passer lige til din stil og smag. Males der ved flytning vil mange vælge neutralt hvidt, så det passer til alle – og måske ikke lige til dig. Hvis du køber en bolig, og alligevel gerne vil sætte dit eget præg på den, kan du også aftale med sælger at du selv står for istandsættelse og maling.

Den Hollandske Malermester har netop malet vores nye hus inde og ude. Super professionelt arbejde af Joost og hans kolleger. God rådgivning og løbende dialog undervejs. Anbefales på det varmeste. Charlotte & Peter

Den Hollandske Malermester skal have en virkelig god anbefaling med her fra. Arbejdet gik i gang så snart jeg havde brug for det, Joost var præcis i sin vurdering af længde på projektet og tilmeld er han en virkelig fin fyr – helt personligt!… Jeg kan ikke sætte en finger på noget!… I kan roligt bruge ham til jeres næste male/spartle eller lign. opgave!… 💪🏼

Joost fra Den Hollandske Malermester har igen lavet et flot stykke arbejde med reparation af huller i væg, ny filt og maling. Det er 2. gang at Joost er her, første gang var med fuld renovering af badeværelse. Kvalitet er på samme høje niveau med fokus på mindste detalje. Peter C, Amager

Bliv en af vores glade kunder

Få et tilbud på din opgave