Fuldspartling

Fuldspartling af vægge og loft

Fugning og spartling er en del af arbejdsprocesserne i større maleprojekter. Det er alligevel vigtigt at denne del af arbejdet bliver udført omhyggeligt og grundigt for at få et flot færdige resultat. Den Hollandske Malermester fuldspartler lofte og vægge, så du får en flot, glat finish, der er helt klar til at få opsat filt, væv eller tapet.
Uanset om du blot vil have glatte, malede vægge eller tapet, lægger en flot fuldspartling grundlaget. Det er en af arbejdsgangene, hvor der der kræves øvelse og tålmodighed for et tilfredsstillende resultat.
Hos Den Hollandske Malermester vægter vi professionalisme, kvalitet, og spektakulær service meget højt. Vi stopper ikke, før arbejdet er udført til perfektion og vores kunder er glade og tilfredse.

Hvad koster en fuldspartling?

Prisen på en fuldspartling varierer efter opgavens omfang – derfor kan vi ikke give en fast pris, før vi har kigget på opgaven. Prisen afhænger bl.a. af hvor mange m2, der skal spartles, om der er tale om loft, vægge eller begge dele, hvilke materialer, der skal bruges og væggenes tilstand før spartling. Skal du også have opsat filt og malet eller tapetseret, indberegner vi selvfølgelig gerne det i prisen, så du får en fast pris for hele dit projekt.  

For et professionelt tilbud på dit projekt, kan du kontakte Den Hollandske Malermester på tlf: +45 23 48 85 01 eller skrive til os. Vi arbejder med udgangspunkt fra vores kontor og værksted i Ishøj og påtager os opgaver i København, Hovedstadsområdet og Sjælland.

Hvorfor fuldspartle vægge og lofte?

Fuldspartling giver det flotteste resultat, fordi du så er sikker på at få helt jævne og glatte vægge. Selvom der er sat nye vægge eller gipsplader op, vil en fuldspartling skjule alle samlinger og give en mere holdbar væg. En korrekt spartlet væg er også nemmere at male eller tapetsere efterfølgende. En fuldspartling giver helt ensartede og jævne lofte og vægge, vi derefter kan male eller tapetsere med et smukt resultat.

Du bør fuldspartle, når du:

  • Gennemrenoverer et rum med væv og maling eller nyt tapet.
  • Får opsat nye vægge/gipsplader
  • Når vægge eller lofter er ujævne eller bulede
  • Når vægge og lofter har huller, fordybninger eller revner
  • Når der er stort lysindfald i rummet, som vil afsløre ujævne vægge tydeligt

Hvad er en fuldspartling?

Ved en fuldspartling spartler vi hele væggen eller loftet med et eller flere lag spartelmasse, der derefter pudses af for at få en glat overflade. Det står i modsætning til pletspartling, hvor man kun spartler samlinger og mindre huller og revner. Fuldspartlingen giver helt ensartede vægge og sørger for at alle linjer står skarpt.

Hvordan fuldspartler man?

Ved en fuldspartling skal væggene først renses for gammelt tapet, løst puds, skidt og snavs med mere. Dybe huller og revner fyldes først ud med filler og eventuelt vævstrimler.
Derefter påføres spartlen på hele væggen med bredspartel. Det er vigtigt at spartelmassen fordeles så jævnt som muligt for at mindske materialespild og undgå for meget pudsearbejde efterfølgende. De forskellige arbejdsprocesser skal helst foregå i en arbejdsgang for et flot resultat.

Hvis væggene er meget ujævne, kan det være nødvendigt med flere lag spartling og slibning for et godt resultat. Især hjørner, kanter og små detaljer som eludtag o.l. kræver grundighed og erfaring for at få flotte.

Efter spartlingen er færdiggjort, påføres forankringsgrunder, så spartelmassen bliver forseglet. Derefter skal der sættes der væv eller filt op, hvis væggen skal males. Alternativt kan du vælge at få sat tapet op på den færdigspartlede væg.

Spartling kræver en del udstyr. Som minimum er der brug for bredspartel, en eller flere smallere spartler, slibeklods og sandpapir samt en såkaldt giraf, der bruges til at slibe i højder og hjørner. De fleste spartelmasser skal blandes med vand til den korrekte konsistens, så de er lette at arbejde med, dækker godt og hænger fast på væggen. Til det kræves spand, en boremaskine og rørestav. Når spartlen skal slibes, anbefales det at bruge støvmaske eller åndedrætsværn.